Gladsaxe Teen Clubs historie - i meget korte træk...
Del 3: Musikken
Tekst Kim Utke - suppleret af information fra Teen Club Nyt m.v.
På en Teen Club aften var der typisk 3 musikgrupper: Et topnavn, oftest et dansk eller
svensk – og på de specielle dage, en engelsk gruppe. De spillede kun i en halv til en hel
time med fuld opmærksomhed og stor medleven fra publikum. Hovedparten af aftenen
spillede et godt dansk navn, som der blev danset flittigt til. Musikken var meget vigtig for
publikum, men muligheden for at møde drenge/piger var selvfølgelig slet ikke uvæsentlig.
Ledelsen var meget bevidst om dette, og sørgede derfor for i kontakten med pressen at gøre de unges – specielt pigernes – forældre trygge ved Teen Club’en. Mottoet var, at fik pigerne lov til at komme, havde drengene ikke tid til at slås. Mens danseorkestret holdt pause fik en urutineret gruppe lov til at spille en halv time til tre kvarter. De fik ikke noget honorar, men alene et beløb til dækning for taxaen. Ofte måtte disse helt unge talenter også låne forstærkere og trommesæt af det rutinerede orkester.
Nogle orkestre blev særligt populære i Teen Club'en og kom igen og igen. Grupper som svenske Tages og her Red Squares kom således med jævne mellemrum og blev altid budt velkommen af et stort publikum. |
Hvilke grupper spillede? Listen er lang, men blandt de absolut mest populære og kendte navne kan nævnes:
- Sir Henry
- Peter Belli
- Defenders
- Hitmakers
- Lollipops
- Red Squares
- Savage Rose
- Tages
- Hep Stars
- Small Faces
- Yardbirds / Led Zeppelin
- Dave Dee, Dozy, Beaky, Mich & Tich
- Pretty Things
- Ten Years After
- Deep Purple
- John Mayall
Læs mere om de store gruppers besøg i Gladsaxe Teen Club under TC "Verdens navle" - De var her allesammen
Musikbureauerne og grupperne havde stor respekt for Teen Club’en. Det blev en blåstempling for en gruppe, at de havde spillet i TeenClub’en. Selv de kendste udenlandske grupper ville impresarioerne helst have i Teen Club’en først, for så var de lettere at afsætte til andre spillesteder – og oftest til højere priser.
Gennem orkestrene, medlemmerne og presseomtalen blev Gladsaxe Teen Club et begreb. Når musikindkøberen eller nogle bestyrelsesmedlemmer mødte op ved døren til de kendte professionnelle pop-templer som Star Club, Le Carrusel, Hit House etc. blev de hurtigt halet udenom køen og inviteret gratis ind.
Bendix Music var et af de musikbureauer Teen Club'en havde et tæt samarbejde med. Her kontrakten for Deep Purple's optræden den 1. februar 1969. |
Alle de bare lidt gode orkestre havde en impresario, som kendte spillestederne, og som
sørgede for, at de fik så mange engagementer som muligt. Nogle af disse enkeltpersoner
eller bureauer var ligesom flere pop-bal-arrangører ikke helt fine i kanten. Nogle bureauer
lagde flere spillesteder ind på én lørdag aften end orkestret havde mulighed for at
nå. En del steder blev musikerne f.eks. snydt for betalingen, hvis der ikke var kommet tilskuere
nok. Det medførte, at det var helt normalt, at der skulle betales kontant for musikken.
Teen Club’ens troværdighed var dog så stor, at der blev givet kredit i de tilfælde, hvor entréindtægten ikke dækkede honoraret til musikken – og det skete jo enkelte gange. Stort set undgik Teen Club’en problemer på grund af uredelige samarbejdspartnere. En enkelt gang havde en impresario lovet Teen Club’en en gruppe, som han ikke selv havde kontrakt med. Men da der altid var engageret mindst 3 grupper, så manglede man ikke helt musik.
I januar 1967 fik Teen Club’en besøg af Radio Frit Europa, en amerikansk propaganda- radio, der sendte til befolkningerne bag Jerntæppet. Man mente, at Teen Club’en var et positivt udtryk for Vestens ungdom, som østlandenes lyttere gerne ville høre mere om. Udsendelsen varede i ca. en time og blev sendt med kommentarer på 7 sprog til 22 mill. lyttere.
Der kom også en del breve fra udenlandske orkestre, som gerne ville optræde i Teen Club’en. En lørdag aften stod der pludselig et orkester fra Stockholm ved sceneindgangen. De mente, at de havde en kontrakt på, at de skulle spille, men Teen Club’ens ledelse kendte ikke noget til hverken orkester eller kontrakt. De fik dog lov til at spille og som tak fik de et mindre beløb, så de kunne overleve weekenden i København. De var rent faktisk ret så gode.
Med tiden var der ud over musikimpresarioerne så mange ukendte grupper, der kimede den bookingansvarliges mor ned, at kontakten til amatørgrupperne fik deres egen kontaktperson. En af dem, der var kraftigt medvirkende til at telefonen glødede, var en 15- årig Jørgen Olsen fra The Kids – senere storebror i Brødrende Olsen. Det var spændende at give nye navne en chance, og blandt de lokale grupper blev The Ox en meget populær gruppe i Gladsaxe.
> Fortsæt med at læse mere om de store gruppers besøg i Gladsaxe Teen Club.
> Eller fortsæt med at læse mere om hvad de penge, der blev tjent på Teen Club arrangementerne gik til.