De mange opgaver

Forud for arrangementerne skulle der i god tid engageres musik, aftales annoncering og bestilles vand m.m til barerne. Efter arrangementerne var der et større arbejde med at aflægge regnskab.

Men de rigtig mange og meget forskellige opgaver skulle løses på selve Teen Clubaftenen. Scenen skulle gøres klar med podie til trommeslageren og et stort skilt foran bagtæppet. Borde, stole og bardiske blev sat frem, og bordene blev dækket med røde plastduge og store solide askebægre. Markiser og lampekæder blev sat op. Ved indgangen skulle der opsættes borde til pengekasser og skrivemaskiner. Når dørene åbnedes, skulle der udfyldes medlemskort og sælges billetter. Der var også behov for nogle stærke fyre til at holde styr på det ivrige publikum, som havde stået længe i køen på Gladsaxe Møllevej og frosset.

Kim Utke overrækker pladegevinster til heldige vindere

Scenemedarbejdere skulle være klar til at hjælpe musikerne med en hurtig opstilling og nedtagning af instrumenter, forstærkere og højtalere. Det var ikke småting, der skulle flyttes flere gange på en aften. Når orkestrene var klar til at spille, blev de annonceret af en konferencier, som også kunne give forskellige praktiske informationer. I en af pauserne mellem de forskellige orkestre forestod konferencieren udlodning af LP-plader sponsoreret af en lokal pladeforretning – oftest FONA på Søborg Hovedgade. Ved særlige lejligheder – f.eks. da man passerede gæst nr. 25.000 og 100.000 – stod der også båndoptagere på højkant.

Ro og Orden
Til at sikre god ro og orden blev et par af de potentielle ballademagere, nogle store, brede og tørstige DSU’ere udnævnt til medarbejder-kontrollører. Det må siges til deres ros, at de udfyldte deres opgaver forbilledligt og altid var hyggelige og gode medarbejdere.

Lokumstjansen
En lidt speciel opgave var den såkaldte lokumstjans. Ligesom de øvrige dele af skolen, hvor medlemmer eller medarbejdere havde været i løbet af en aften, skulle der også gøres rent på toiletterne, inden skolen blev forladt. Det kunne ikke undgås, at der en gang imellem var et par medlemmer, som havde drukket spiritus inden de kom, havde smuglet en lommelærke med ind eller havde gemt flasker ude i buskene. Nogle af disse ofrede sig på et tidspunkt på toiletterne, så det var ikke den mest populære opgave at gøre rent efter dem. Men der skulle spules og gøres rent – og det blev altid klaret.

Go-go pigerne
På et tidspunkt tilbød to piger, at de gerne ville være go-go girls, hvilket ville sige, at de stod og dansede på nogle podieer på scenen. Pigerne bekostede og syede selv nogle ens dragter med bar mave, så det så professionelt ud. Det var avanceret sidst i tresserne. Kort efter meldte andre piger sig, så snart der var der flere go-go-par, der kunne afløse hinanden.

Go-go pige i aktion på scenen. Man ser beundrende på...

Gladsaxe Teen Clubs historie
- i meget korte træk...
Del 2: Medarbejderne

Tekst Kim Utke - suppleret af information fra Teen Club Nyt m.v.

Ophavsmændene til idéen om at omorganisere Gladsaxe Teen Clubs tilbage i 1965 var den 22 årige universitetsstuderende Hans Chr. Gelf-Larsen og den 21 årige Kim Utke, der netop var blevet ansat på et internationalt reklamebureaus afdeling i København som trainee.

Den første bestyrelse viste ikke tegn på, at det var personlige ambitioner, der drev dem, og beslutningsprocesserne var oftest meget uformelle. I flg. vedtægterne var der de første par år hverken formand, næstformand eller sekretær, så i medierne blev de forskellige, der udtalte sig som oftest udnævnt til formand af journalisten. Senere erkendte man fordelene ved både at have en formel formand osv.

Hans Chr. Gelf-Larsen	Kim Utke

Hans Chr. fik det absolut tungeste job som kasserer, hvilket ikke alene krævede hans tilstedeværelse ved alle arrangementerne, men også rigtig mange timers arbejde i løbet af ugen. Han var en uvurderlig ankermand i ledelsen helt frem til sommeren 1968, hvor han stoppede for at koncentrere sig om sine medicinstudier. Kim, som aldrig blev formelt medlem af bestyrelsen, stod for musikindkøbene frem til sommeren 1968, hvor han p.g.a. sit job på et reklamebureau flyttede til Stockholm. Kim var også redaktør af klubbladet og havde i alle årene ansvaret for klubbladets layout. Selv mens han boede i Stockholm, sørgede han for at klippe og klistre originalerne sammen. Carl Jacobsen – repræsentant i papirposer og en af landets ældste DSU’ere – tog sig længe af vareindkøbene til baren.

Da medarbejderskaren voksede tog gymnasiasten, Lars Abel sig af medarbejderkartoteket. Lars Abel viste her sit store organisationstalent ved at opbygge og styre kartoteket på omkring 60-70 personer, og for hans vedkommende gik det meste af lørdagene med med at ringe rundt for at sikre sig, at der var gode medarbejdere på alle poster. Telefonregningen blev betalt af hans forældre ligesom de fleste af ledelsens forældre fik lov til at betale for de ekstra telefonudgifter. I perioden 1967 til 1970 blev Lars Abel formand og overtog på et tidspunkt også bl.a. ansvaret for musikindkøbene. Medlemskartoteket blev bestyret af den lærerstuderende Søren Grotum. Boghandlereleven, Svend Erik Nielsen tog sig af kontakten med amatørgrupperne, der gerne ville spille i klubben.

I Teen Club Nyt fra april 1967 præsenteres hele bestyrelsen under overskriften "Hvem er disse mænd? Den humoristiske beskrivelse, kan læses her på side 6.

Det siger sig selv, at der i årenes løb var utrolig mange flere flittige og engagerede bestyrelsesmedlemmer og andre medarbejdere, der alle ydede en stor og ulønnet indsats. De frivillige blev fra starten rekrutteret blandt foreningernes medlemmer, men senere gennem trofaste medarbejdere, som anbefalede pålidelige venner, der blev antaget uanset, om de var medlemmer i de oprindelige organisationer. Honoraret var et par colaer
og nogle stykker smørrebrød (fra Ivans Smørrebrød på Søborg Hovedgade). Desuden kunne medarbejderne i et begrænset omfang invitere et par søskende eller nære venner gratis ind. Hverken ved arrangementerne eller bestyrelsesmøderne mærkede man, om de enkelte tilhørte den ene eller den anden forening.

Kasserne gøres op...Frank Asmussen og Benny Bruun Hansen Foto: Jørgen Angel - www.angel.dk

Det var et krav fra skolen, at der også altid var 2-3 voksne, professionelle kontrollører – en stod primært ved indgangen, en anden i selve salen – nogle garderobedamer og i den sidste tid også en toiletmand.

Skolebetjenten på Egegård Skole betingede sig, at han udvalgte garderobedamerne, som iøvrigt skulle have deres honorar skattefrit. Skolebetjenten selv var også på lønningslisten. Gad vide om forvaltning og skattevæsen vidste det? Kontrollørerne blev derimod engageret igennem fagforeningen efter alle kunstens regler, men det blev hurtigt de samme faste folk, der kom hver gang. Det var så også dem, som sørgede for at få fat i nogle de kendte, når der var behov for afløsere eller ekstra folk. Samarbejdet med alle de voksne foregik i en god og positiv stemning.

Til transport af de mange pengekasser, skrivemaskiner, billetter og papirer etc., blev der fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag lejet et Folkevognsrugbrød. Bilen var også nyttig, når der skulle hentes smørrebrød til fortæring efter endt oprydning.

Klokken blev ofte omkring halv to til to om natten før medarbejderne havde afsluttet oprydningen, og de kunne spise smørrebrød med sodavand til og fik lov til at gå hjem. På dette tidspunkt var de offentlige transportmidler holdt op med at køre, så Folkevognen kom i aktion igen. De medarbejdere, der havde problemer med selv at komme hjem, blev samlet i grupper til en Søborg-, en Bagsværd- og somme tider også en Lyngby-tur, og de blev så proppet ind i bilen og kørt hjem.

Når oprydningen var overstået skete det ikke så sjældent, at en kernegruppe samledes i et privat hjem omkring lidt helt friskbagt morgenbrød, kaffe og en kasse øl. Morgenbrødet blev ofte indkøbt ad bagdøren hos bageren på Stengårds Allé og øllerne kom fra et ismejeri, som en af medarbejdernes forældre havde.

Fortsæt med at læse mere om Teen Club'ens musik her.

© European Advisers 2007 - 2018