Gladsaxe Teen Clubs historie
- i meget korte træk...
Del 5: Dansen stopper - politisk ståhej og læderjakker
Tekst Kim Utke - suppleret af information fra Teen Club Nyt m.v.
Sidst i 1968 begynder publikumstallet så småt at dale bl.a fordi musikmiljøet generelt forandrede sig på dette tidspunkt. Der blev danset mindre, og publikum satte sig blot på gulvet i små grupper. Der blev introduceret lyskanoner med såkaldt psykedelisk lys, og hashtågerne begyndte så småt at brede sig som et element i det såkaldte progressive musikmiljø.
I et læserbrev i lokalpressen i januar 1970 skriver Kim Utke: “De nye grupper, der kom frem i vinteren 67-68, var imidlertid for størstepartens vedkommende af en type, som Teen Club’en ikke mente, man burde engagere. Undertegnede plus en del andre Teen Club-medarbejdere har selv været til stede ved et af de første shows, hvor en såkaldt progressiv gruppe spillede. Mundvandet løb fra sangeren (musikerne havde røget hash for at »komme i form«) og et par af de yngste piger blandt publikum løb stortudende ud på toilettet på grund af uhyggen og hysteriet på scenen.
|
| Udvalg af presseartikler (tryk på den enkelte artikel og læs pdf fil) |
I 1968 opstod der i Gladsaxe Kommune – som andre steder i landet – problemer med flere grupper unge mennesker, bl.a. nogle såkaldte læderjakker. For at tækkes dem giver ungdomsudvalget dem deres eget hus. Men det forhindrede ikke, at nogle af dem mødte op ved teen-ballet den 15. marts 1969 (i øvrigt koncert nummer to med Led Zeppelin!) og lavede så megen ballade, at det endte med et kæmpe slagsmål mellem dem og 10-12 tilkaldte betjente. Derefter ville Teen Club’ens ledelse ikke længere påtage sig ansvaret for arrangementerne. Den 24. marts beslutter kommunalbestyrelsen, at de heller ikke vil påtage sig ansvaret. Samtidig besluttes det, at man vil dække et beløb på ca. 17.000 kr. for kontrakter, der var indgået for sæsonens sidste 3 arrangementer, som måtte aflyses. Reelt set havde Teen Club’en selv pengene på den såkaldt bundne konto.
I sommeren og efteråret 1969 var der stor debat i de lokale blade om evt. fortsættelse af Teen Club’en og bølgerne gik højt. Politikerne ville gerne passivisere læderjakkerne, og der var også nogle musikinteresserede med en mere avanceret musiksmag end den Teen Club’en havde præsenteret, der ville med i et nyt teen-club set-up. Politikerne ville gerne have en totalløsning, hvor alle de indbyrdes uenige unge skulle samles i én klub.
Lars Abel, der nu var blevet formand, optrådte i 1968 ofte i de lokale blade som talsmand for Teen Club’en synspunkter. Samtidig deltog han aktivt sidst på året i den kommunale valgkamp. På trods af, at han først fyldte 21 år i januar 1970, var han opstillet som kandidat for de Konservative til kommunalvalget en måned senere. Den kombination gjorde det ikke lettere – selv for de indviede – at forstå debatten i lokalbladene om Teen Club’ens vedtægter og eventuelle fortsatte eksistens.
Inger Schaldemose (formand for ungdomsudvalget, A) skriver et længere læserbrev i Folkebladet for Gladsaxe Kommune 31. december 1969. I overskriften stiller hun spørgsmålet: »Lars Abel – konservativ komet eller fuser?«
Det var egentlig paradoksalt, at en socialdemokrat var imod en helt igennem socialistisk idé, blot fordi formanden var konservativ den sæson.
To medlemmer af kommunens ungdomsudvalg, socialdemokraten Tove Smidth (senere borgmester) og den konservative Svend E. Harders blev også mobiliseret og bidrog til debatten med et fælles læserbrev i Folkebladet for Gladsaxe Kommune samme dag under overskriften »Lars Abel dårligt orienteret«. De mente, at de var objektive i og med, at de repræsenterede 2 forskellige partier, men det var ingen hemmelighed blandt folk, der færdedes på rådhuset den gang, at der var tale om et mere end blot platonisk venskab mellem dem.
I Folkebladet for Gladsaxe Kommune 20. november 1969 afslutter Kim Utke et læserbrev således: “Hvorfor ville fru Schaldemose absolut have kommunens forskellige grupper af problembørn ind i Teen Club’en? Hvorfor må de almindelige unge ikke have et sted at være? Hvorfor skal der først være problemer før kommunen er interesseret?”
Jeg vil håbe, at Lars Abel nu vil gå af som Teen Club-medarbejder, da det ser ud til, at hans person står fru Schaldemose så meget i vejen. Til gengæld venter jeg så at se damen i en fart vil starte aktiviteter, som kan samle et tusinde ganske almindelige unge hver lørdag aften. Hvorfor skal hele røret gå ud over de unge?”
I en leder i Folkebladet d. 11. november 1969 fremfører lederskribenten det synspunkt, at andre unge politisk engagerede havde fået en mere positiv behandling fra kommunalbestyrelsens – og specielt ungdomsudvalgets – side end Lars Abel! Det sidste Teen Club Nyt blev udsendt i marts-april 1969. Lars Abel blev indvalgt i Gladsaxe Kommunalbestyrelse i april 1970, og i de følgende år forhandles på rådhuset om forskellige muligheder for at genoplive Teen Club’en, og der gennemføres nogle enkeltstående projekter med Gladsaxe Teen Club som arrangør – senest en forårskoncert i Gladsaxe Teater d. 18. maj 1971, men reelt er Teen Club’ens tid forbi i marts 1969.